Om mig
Du ved måske allerede, at jeg er SEO Specialist. Men hvem er jeg, når jeg ikke laver søgeordsanalyser eller lange, komplekse tekniske analyser? Det kan du lære lidt mere om her.
Jeg bor i Aarhus
Jeg bor i Smilets by. Jeg er vokset op i Hørning lidt syd for Aarhus, så jeg kender Aarhus bedre end Ahrefs.
Jeg elsker og holder naturligvis med AGF
Dem der kender mig er ikke i tvivl om, at jeg holder med AGF. Det er én af mine allerstørste passioner. Når der er hjemmekamp er jeg altid på stadion med min far.
Det har jeg gjort med min far siden jeg var lille. Den første AGF kamp jeg så, var i Randers, hvor AGF vandt 3-2 på mål af Mark Howard, Nando Rafael og Benni Feilhaber.
Kom så de hviii’e.
Jeg spiller også Discgolf
Discgolf? What? Ja, det er faktisk en ting. Det er de samme regler som i golf, men man kaster i stedet med discs. Det minder om en frisbee men er tyndere, hårdere og tungere. Det handler om, at man, ligesom i golf, skal have discen i hullet (som i Discgolf er en kurv), på færrest kast. Min hjemmebane i tilst bypark og min PR er 2 under par.
Jeg er et kæmpe filmmenneske
Jeg elsker at se film. Så meget, at jeg har et abonnement til Nordisk Film biografer. Det betyder, at jeg kan gå ind og se alle de film jeg vil.
Jeg er særlig vild med Martin Scorsese, David Fincher, Quentin Tarantino og Christopher Nolan. Èn af mine yndlingsfilm er Inglorious Basterds af Quentin Tarantino. Christoph Waltz udfører noget af det bedste skuespil, der nogensinde er lavet. Helt igennem fantastisk!